Hvad siger mine klienter?

Gitte, 70 år

Fra nybegynder til selvstændig styrketræning

Gitte smilende i fitnesscenter

“Jeg vil gerne give min varmeste anbefaling til Jakob som personlig træner. Jeg havde aldrig dyrket styrketræning før, og har nu haft Jakob som personlig træner i 8 måneder, og har haft et kæmpe udbytte af træningen, som jeg på ingen måde ville have opnået uden Jakobs hjælp. Jeg er faktisk nået så langt, at jeg både er blevet stærkere OG kan træne selvstændigt, fordi jeg kender centret og er tryg ved øvelserne.”


Anders, 46 år

Kom for at blive en stærkere løber men fandt også glæden ved styrketræning

Anders ser stærk ud i fitnescentret

“Jeg startede egentlig hos Jakob med et ret klart mål: Jeg ville gerne blive stærkere for at understøtte mit løb, forbedre min løbeøkonomi og generelt få en stærkere krop.

Først gik jeg til begynderstyrketræning på hold hos Jakob, og senere hen over sommeren havde jeg et 1:1-forløb med ham. Det lidt sjove er, at styrketræning oprindeligt bare skulle være et supplement til mit løb. Men undervejs blev jeg faktisk så bidt af det, at styrketræning i dag er blevet min primære træningsform, og jeg bruger typisk 3-5 timer om ugen på det.

En stor del af det skyldes den måde, Jakob har introduceret mig til styrketræning på.

Jakob har et meget roligt gemyt og en tålmodighed, som jeg virkelig sætter pris på. Han er hurtig til at se, hvis en øvelse eller en bevægelse skal justeres, og han er god til at tilpasse træningen til den person, han står overfor. Han lytter, forklarer og bruger den tid, der skal til, for at teknikken sidder ordentligt. For mig har det givet en stor tryghed i træningen og gjort, at jeg har fået lyst til selv at arbejde videre med den.

Som 46-årig familiefar var det også vigtigt for mig at finde en træner, jeg følte mig godt tilpas hos. Jeg havde ikke brug for en træner, der skulle være smart, råbe højt eller komme med hurtige og platte bemærkninger. Jeg havde brug for en, der kunne møde mig dér, hvor jeg var.

Det synes jeg, Jakob er rigtig god til. Han er nede på jorden, ikke dømmende og samtidig ærlig omkring både mål, muligheder og den indsats, der skal til. Man føler sig set som person og ikke bare som endnu en, der skal igennem et træningsprogram.

Jeg kom til Jakob for at blive en bedre og stærkere løber. Jeg endte med også at finde en helt ny glæde ved styrketræning. Det synes jeg faktisk siger meget om ham som træner.

Jeg kan derfor kun give Jakob mine varmeste anbefalinger.”


Cathrine og Kamilla, 50 og 52 år

Har trænet med Jakob siden januar 2023

Cathrine i fitnesscenter

“Vi træner for at holde forfaldet på afstand, men det er ikke nok for Jakob. Han udfordrer os – det er fedt! Vi er blevet meget stærkere. Jakob ser det potentiale, som vi ikke selv vidste, at vi havde. Og så er han god til at fejre vores sejre – uanset hvor små vi selv synes, de er.

Vi er ret imponerede over, at han kan træne os sammen, selvom vi ofte er på forskelligt niveau og har brug for forskellige øvelser. Han er i det hele taget god til at tilpasse træningen, så den passer til dagsformen.


Hvis en af os for eksempel er træt eller uoplagt eller har ondt et eller andet sted, så formår han alligevel at få os begge igennem lige præcis den træning, vi har brug for den dag.

Han er god til at lytte til os, når vi siger, at noget føles forkert. Så foreslår han en lillebitte justering af bevægelsen. Som regel løser det problemet.

Uanset hvilket humør vi er i, når vi kommer, så er vi gladere, når vi er færdige med træningen. Vi sætter stor pris på Jakobs humor – måske fordi den matcher vores egen.”


Hasse, 52 år

Jeg har nydt godt af Jakobs personlige træning og holdtræning igennem flere år. Han har hjulpet med at lave to individuelle træningsprogrammer, som flittigt bliver brugt, når det ikke er muligt at træne med på hans styrkehold eller cirkeltræningshold. Instruktionen foregår altid med godt humør og god vejledning. Jakobs træning kan varmt anbefales.


Kunne det være noget for dig?

Du behøver ikke at have erfaring med styrketræning eller vide præcis, hvad har brug for.

Fortæl mig lidt om dig selv og hvad du gerne vil opnå. Så tage rvi en uforpligtrende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig i gang.